|

Når jeg bliver gammel, vil jeg bo i en ældrevenlig by.
Af Mette Reissmann, sundheds-og erhvervsordfører, borgerrepræsentant
En by, hvor jeg kan blive boende, selv om benene ikke længere bevæger sig helt så hurtigt. Hvor der er en bænk, når jeg har brug for et hvil. Hvor fliserne ligger lige, så fortovene er til at gå på, trapper og kantstene ikke er for høje, busserne er til at komme ind i, og hvor jeg trygt kan bevæge mig rundt i mit eget kvarter.
Men også en by, hvor jeg kan møde andre mennesker.
For København er en tæt by. Vi bor mange mennesker på relativt lidt plads. Men bare fordi vi bor tæt sammen i etageejendomme, betyder det ikke, at vi er socialt forbundne.
38 procent af københavnerne over 60 år bor alene. Kvinder udgør den største gruppe blandt ældre, der bor alene, særligt fra 70-årsalderen og opefter. Og antallet af ældre københavnere vil stige markant de kommende år.
Det er ikke alle, der har valgt at bo alene. Og ingen vælger at føle sig ensom. Men mange gør det.
Derfor skal vi tænke fællesskaber ind, når vi bygger og udvikler København. For alle aldersklasser.
Jeg ønsker flere seniorbofællesskaber og seniorkollektiver, hvor man har sin egen bolig, men samtidig mulighed for fællesspisning, aktiviteter og socialt samvær. Det skal være et tilbud – ikke et krav. For det gode seniorliv kan se meget forskelligt ud.
En by, der er til at leve i
En ældrevenlig by er også en by med gode byrum.
Når vi klimasikrer, renoverer gader eller udvikler nye kvarterer, skal vi huske, at byen skal fungere for mennesker i alle aldre.
Det betyder fokus på fremkommelighed, tryghed, belysning, siddepladser, grønne områder og adgang til kollektiv transport.
Det lyder måske som små ting.
Men det er netop de små ting, der afgør, om man tør gå en tur, tage bussen, gå ned efter avisen eller mødes med en ven på en café.
Teknologi skal give mere tid til mennesker
Vi skal også bruge de teknologiske muligheder, vi har.
Kunstig intelligens og velfærdsteknologi kan frigøre tid fra administration og rutineopgaver og dermed give medarbejderne mere tid til omsorg og nærvær.
Men jeg mener det helt bogstaveligt:
Teknologi skal understøtte omsorg – ikke erstatte mennesker.
Når man har brug for hjælp, skal man møde et menneske. Teknologien skal gøre det lettere for medarbejderen at være der – ikke gøre mennesket overflødigt.
Du skal stadig kunne bestemme over dit eget liv
At blive ældre skal ikke betyde, at andre begynder at bestemme alting for dig.
Det gælder også, når man flytter på plejehjem.
Man skal kunne vælge den mad, man kan lide. Det gælder kød, saftevand og en Bailey i ny og næ.
Mad handler ikke kun om ernæring. Det handler om livskvalitet, vaner, kultur, hygge og glæden ved et godt måltid.
Og vi skal styrke indsatsen for mennesker med demens og deres familier. Pårørende skal ikke selv være dem, der får hele systemet til at hænge sammen.
De skal have klar og rettidig information og en kommune, der tager ansvar for koordineringen.
Det kræver også et langt bedre samarbejde mellem hospitaler, kommune og almen praksis – særligt når det gælder ældre medicinske patienter, som ofte har flere sygdomme og komplekse behov.
Sundhed begynder længe før sygdom
Det er grundtanken i det sundhedspolitiske udspil, som jeg står i spidsen for i den Socialdemokratiets BR-gruppe.
København skal være Danmarks sundhedshovedstad
Ikke kun fordi vi skal have behandling af høj faglig kvalitet, men fordi sundhed også handler om vores boliger, vores økonomi, vores mentale trivsel, vores muligheder for at arbejde og vores adgang til fællesskaber.
Derfor er sundhedspolitik også boligpolitik. Det er byplanlægning. Det er kultur og fritid. Det er ældrepleje, psykiatri, forebyggelse og sociale indsatser.
For mig handler den ældrevenlige by i sidste ende om noget meget enkelt:
Når jeg bliver gammel, vil jeg stadig være en del af København.
Jeg vil kunne bo trygt. Jeg vil kunne komme rundt. Jeg vil kunne møde andre mennesker. I teateret, i Parken, i fitnesscenteret og på café. Jeg vil kunne bestemme over mit eget liv. Og hvis jeg en dag får brug for hjælp, skal jeg kunne regne med, at den hjælp er der.
Det kræver, at vi tør investere i fremtidens innovative løsninger og sikre, at velfærdsmedarbejdernes kompetencer følger med. Og teknologi og menneskelighed følges ad.
Det er sådan, vi løfter velfærden ind i fremtiden.
Det socialdemokratiske sundhedsudspil er snart på gaden. Følg med i nyhedsbrevet. Du er velkommen til at sende mig kommentarer og input til det.
/Mette Reissmann
Mail: Mette_Reissmann@kk.dk
|