27. NOVEMBER 2024
FLOT SEJR TIL SOCIALDEMOKRATERNE VED ÆLDRERÅDSVALG I KØBENHAVN
Ved ældrerådsvalget 2024 i Københavns Kommune har Socialdemokraterne opnået et flot valgresultat. Fire ud af de fem opstillede kandidater fra partiet blev valgt ind, Socialdemokraterne udgør i det nye ældreråd dermed en femtedel af det nye ældreråd, hvilket er en markant forbedret repræsentation end i sidste periode.
Stort tillykke til Kirsten Nissen med det flotte valgresultat. Kirsten har i indeværende periode være formand og har fået et fortjent godt valg.
Valget til ældrerådet er vigtigt for at sikre de ældre en stærk stemme i kommunens beslutninger. Socialdemokraterne arbejdet løbende for at fremme tryghed, sundhed og bedre service for byens seniorer, og dette valgresultat understøtter borgernes opbakning til disse mål.
Ældrerådets sammensætning er nu klar, og de nyvalgte medlemmer vil snart gå i gang med arbejdet for at sikre de bedst mulige vilkår for ældre borgere i København. Socialdemokratiet i København glæder sig til at bakke op i dette vigtige arbejde og gøre en forskel i praksis for at styrke de ældres muligheder og trivsel.
Valgt til Ældrerådet i København
Kirsten Nissen
Susan Hedlund
Bertel Dam Lind
Stig Ekman
Suppleant
Hans-Henrik Ohlsen
Link til de optalte stemmer https://aeldreraadet.kk.dk/om-raadet/stem-til-koebenhavns-aeldreraad