4. NOVEMBER 2021

Folkemøde 2022

Socialdemokratiet i København kan igen i år tilbyde vores medlemmer overnatning til årets Folkemøde

 

Folkemoede

Socialdemokratiet i København kan igen i år tilbyde vores medlemmer overnatning på Danhostel Sandvig Verona, Langebjergvej 12, 3770 Allinge.

Danhostel Sandvig Verona ligger mindre end 2 km fra Allinge Havn - Folkemødets centrum - og tæt på den naturskønne Hammerknude.


Det kan vi tilbyde:

Vi råder primært over flersengsværelser med køjesenge, men har også enkelte andre værelsestyper. Alle senge/køjesenge er med gode madrasser, der er 90 cm brede.

Par, der får tildelt flersengsværelse med køjesenge, vil råde over én over- og én underkøje.

En booking gælder for overnatning inkl. leje af sengelinned og håndklæde samt morgenmad alle folkemødedagene - dvs. ankomst torsdag den 16. juni og afrejse søndag den 19. juni 2022.

Det er muligt at forlænge opholdet på Danhostel Sandvig Verona med ekstra døgn både før og efter Folkemødet. Morgenmad på disse dage kan tilkøbes.

 

Værelsestype og priser pr person:
3 værelser med 2 sovepladser: 2.550 kr.

3 værelser med 3 sovepladser: 1.850 kr.

7 værelser med 4 sovepladser: 1.850 kr.

5 værelser med 5 sovepladser: 1.850 kr.

2 værelse med 6 sovepladser:  1.850 kr.

1 værelse med 7 sovepladser:  1.850 kr.

1 sovesal med 9 sovepladser: 1.050 kr.


Ekstra døgn:                                 250 kr.

Morgenmad v. ekstra døgn:           70 kr.

 

Sådan booker du:

Du booker dit ophold ved at sende en mail til: sekretariat@sockbh.dk

I din mail, skal du oplyse:

  • Hvilken overnatningsmulighed, du er interesseret i
  • Om du har særlige ønsker om, hvem du deler værelse med
  • Om og i givet fald hvornår du ønsker ekstra overnatninger i forbindelse med Folkemødet.
  • Du bedes også oplyse, om du ønsker morgenmad disse dage.


Værelserne plejer at blive revet væk, så vent ikke for længe med at booke din plads til årets Folkemøde.

 

Situationen med Covid-19 

Folkemødet oplyser på deres hjemmeside, at de regner med at afholde et "normalt" Folkemøde i 2022.

Du kan læse mere på folkemødets hjemmeside.

 

Hvornår er din booking endelig og kan ikke annulleres

I starten af januar 2022 samler vi overblikket over tilmeldingerne og du vil snares derefter få besked om, hvilken overnatningsmulighed vi kan tilbyde dig samt link til betaling.

Din booking er først endelig, når vi har modtaget din betaling.

Det vil være muligt at fortryde sin reservation frem til og med den 12. januar 2022.

Reservationer der annulleres efter den 12. januar 2022, vil ikke blive refunderet.

 

Bemærk, at du selv skal sørge for eventuelle billetter til Folkemødepladsen samt transport.