25. NOVEMBER 2024
RESULTATET AF URAFSTEMNINGEN
Resultatet af urafstemningen
Urafstemningen er nu slut og vi har kandidatfeltet på plads. Nedenfor ses listen med de personlige stemmer og den endelige liste med flettereglen.
Valgkampen går nu så småt i gang og SIK vil løbende præsentere kandidaterne i nyhedsbreve en ad gangen i de kommende 31 uger. Hold også øje med nyhedsbrevet og www.sockbh.dk for information om hvordan du kan deltage i valgkampen.
Kandidatuddannelsen
I starten af 2025 går kandidatuddannelsen i gang og her vil kandidaterne blive klædt godt på til at gå i valgkamp.
Supplering af den socialdemokratiske liste
Jf. SIKs opstillingsregler skal der være 35 socialdemokratiske kandidater på listen, derfor vil der på delegeretmødet d. 5. april 2025 være en suppleringsopstilling op til de 35 kandidater. De kandidater der opstilles på suppleringslisten vil blive placeret i rækkefølgen efter de kandidater der nu er opstillet.
Opstillingsregler 2025
Pkt. 4
Er der to uger før det ordinære delegeretmøde i foråret 2025 ikke 35 kandidater til Socialdemokratiet i Københavns liste, skal delegeretmødet supplere listen op. Dette sker ved at kredse, partiforeninger, den socialdemokratiske gruppe på Rådhuset og SIK´s bestyrelse senest 10 dage før delegeretmødet kl. 12.00 til SIK´s sekretariat skal indlevere navne på kandidater de vil opstille. Kandidatudvalget udsender senest 6 dage før delegeretmødet navnene på de opstillede kandidater. Der gennemføres herefter valg på delegeretmødet og kandidaterne indplaceres i rækkefølge efter stemmetal på den socialdemokratiske liste efter de kandidater, der blev opstillet via urafstemningen. Er der stemmelighed ved afstemningen på delegeretmødet, trækkes der lod om placeringen.
Find dine kandidater
I kandidatpræsentation kan du finde information om alle kandidaterne.
Præsentationsfolderen ligger på SIKs hjemmeside https://sockbh.dk/media/ngjnr2px/pr%C3%A6sentation_kandidaterkv25_v2.pdf
Præsentationerne har aktive links, hvor man bl.a. kan se en kort præsentationsfilm af de enkelte kandidater.
Meld dig som frivillig i valgkampen
Kontakt din fortrukne kandidat (se kontaktinformationer til kandidaterne i linket ovenfor).
Du kan også kontakte din lokale kredsformand eller melde dig til Pernille Rosenkrantz-Theils kampagne (skriv til mac@sockbh.dk.)