Vores tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard sov stille ind lørdag den 21. januar. Ritt elskede København, hvor hun blev født på Vesterbro og hvor hun sov stille ind i sit hjem på Østerbro.
 
Med Ritts død mister Socialdemokratiet en af vores allerstærkeste stemmer - en stemme, der har lydt siden Ritt i 1971 første gang blev valgt til Folketinget.

Ritt blev landets yngste minister og hendes sidste politiske post som folkevalgt blev som Københavns første kvindelige overborgmester ved valget i 2005, hvor vi med Ritt i spidsen fik mere end 37% af samtlige stemmer, da 90.000 københavnere satte deres kryds på liste A og Ritt alene fik 60.000 personlige stemmer.  

Socialdemokratiet i København havde oplevet vigende opbakning og mange journalister forudså, at vi var ved at bygge os fra magten, fordi vi med de mange nye byudviklingsområder havde tiltrukket vælgere med en anden politisk profil end vores. Det troede Ritt ikke en døjt på og hun fik ret. Ritt viste, at med en klar politisk profil, stor styrke og modet til at kæmpe for det hun troede på, kunne hun få næsten 40% af alle københavnere til at stemme på liste A.

Ritt fik for alvor sat behovet for langt mere ligestilling på dagsorden. Hun kæmpede for flere billige boliger og lykkedes med at få det sat eftertrykkeligt på dagsorden. Ritt fik også sat fokus på den sunde skolemad, sat turbo på den grønne udvikling i København og kæmpede fx for en betalingsring om København, der kunne reducere trængsel og forebygge hundredvis af dødsfald i forhold til luftforurening og så kæmpede hun for en ny styreform i København. Ritt gik aldrig af vejen for at tage de store vigtige dagsordener op uanset om det var svært eller populært.
Fremtiden vil vise, at Ritt havde ret i de store visioner og drømme for København og vi skylder alle at holde fast i Ritts skyhøje ambitionsniveau for København og vores parti.
Ritt var en hård debattør og et nøgternt menneske, men hun var altid drevet af at skabe forandringer og havde en ukuelig tro på, at dagen i morgen kan blive bedre end i går og at vi alle kan gøre en forskel og at vi har pligten til at gøre os umage. 
Med Ritts død har vores parti og hele landet mistet en af vores allerstærkeste stemmer i den offentlige debat. Mange har mistet et forbillede og personligt har jeg mistet en klog, stærk og meget trofast ven.
 
Æret være Ritts minde. 

Jan Salling, formand for Socialdemokratiet i København