23. JANUAR 2023
Ritt Bjerregaard - Københavns første kvindelige overborgmester er gået bort
Københavns første kvindelige overborgmester er gået bort 💔
For ikke så længe siden sad jeg i din stue og talte med dig om dit liv og udviklingen i København. Dine analyser var som altid skarpe og brugbare. Socialdemokratiet og jeg personligt kommer til at savne dit vid, din humor og dit altid medmenneskelige kompas.
Du banede vejen for kvinder på byens højeste embede. Du er et forbillede for mig. Du gik ikke af vejen for at give os en opsang om, hvor vigtigt det er, at kvinder står sammen og danner netværk. Du kunne være bestemt og direkte - men hold op en stærk socialdemokratisk kæmpe.
Det er svært at begribe, hvor meget Ritt har betydet - for vores samfund, for Socialdemokratiet og for alle os hun banede vejen for. Nu har en vigtig foregangskvinde forladt os.
Dine ord og gerning vil altid leve videre hos os der kendte dig og i dine utallige bøger og interview.
Tak, Ritt ❤️
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen