Peter Hummelgaard skriver her om Corona-situationen og de initiativer, som regeringen har igangsat for at investere i at bevare menneskers arbejde

Af Peter Hummelgaard, Beskæftigelsesminister (S)

Kære alle.

Den seneste måned har udviklet sig på en måde, som ingen af os havde forestillet os. Jeg selv har aldrig oplevet noget, der mindede om det og det tænker jeg gælder for de fleste af os. Det er sjældent at kriser rammer så hurtigt og så hårdt som Coronavirus.

I mine og regeringens øjne handler det først og fremmest om danskernes sundhed. Her har Statsministeren, Sundhedsministeren og stærke myndigheder, stået forrest og Danmark har handlet hurtigt og resolut. Men modsvaret mod Corona har ikke kun været politisk, men krævet at alle danskere bidrog og efterlevede myndighedernes opfordringer. Alle os der bor i og omkring København har oplevet, hvordan byen har ændret sig. I skrivende stund ser det ud til at gå i den rigtige retning, men det er desværre for tidligt at sige.

For mit vedkommende har jeg været en del af den anden del af Coronakrisen, nemlig de økonomiske konsekvenser det desværre har haft på vores samfund. Vi kan se at krisen påvirker hele verden og det varsler ilde for en lille, åben økonomi som den danske. Indtil nu har vi, ligesom ift. sundhedstiltagene, forsøgt at handle hurtigt og konsekvent.

Sammen med resten af folketinget har vi på kort tid vedtaget omfangsrige økonomiske hjælpepakker. Målet er at holde hånden under dansk økonomi i den ekstraordinære situation, vi står i. Fordi vi tror på, at økonomien vil komme stærkt igen, når coronaskyen letter. Det er med andre ord en tillidserklæring og et forsøg på at holde hånden under vores arbejdspladser og virksomheder. Et eksempel er trepartsaftalen om lønkompensation, hvor staten ganske opsigtsvækkende betaler en stor del af privatansattes løn. Det konkrete initiativ hjælper lønmodtagere i store virksomheder som f.eks. lufthavnen, men også i små bagere, håndværkere og frisører med få ansatte. Den slags mindre virksomheder er der mange af i København.

Mig bekendt er den slags krisepakker ikke set tidligere i Danmarkshistorien og det er et tegn på, at vi vil gøre, hvad end der skal til. Vi har med andre ord lært af tidligere tiders kriser, hvor man fejlagtigt mente man kunne spare sig ud af problemerne. Vi forsøger nu at investere i at bevare menneskers arbejde i stedet. Og vi følger udviklingen og hvordan vores initiativer bliver brugt. Vi afviser ikke yderligere handling.