22. FEBRUAR 2022
Vi tager større ansvar for sårbare patienter ved udskrivning
Det skal være mere trygt, når man som færdigbehandlet patient udskrives til kommunal døgnplads, plejecenter eller eget hjem fra hospitalet.
Af Lars Gaardhøj, Formand for Region Hovedsetaden (S)
Det skal være mere trygt, når man som færdigbehandlet patient udskrives til kommunal døgnplads, plejecenter eller eget hjem fra hospitalet. Derfor vil Region Hovedstaden fremover tage et udvidet behandlingsansvar i 72 timer efter udskrivelse. Det er nu aftalt med 29 kommuner og de praktiserende læger i Hovedstaden.
Aftalen betyder, at når en ældre borger er udskrevet og der opstår problemer fx med medicinen, så kan den kommunale sygeplejerske kontakte den afdeling på hospitalet, hvor borgeren fik behandling og hurtigt få hjælp. Det gør det hele meget nemmere, og forhåbentlig vil det betyde færre genindlæggelser, for det er typisk de første dage efter udskrivelse det forekommer.
Jeg er som regionsrådsformand rigtig glad for, at vi har kunnet finde sammen med kommuner og praktiserende læger om denne aftale, som jeg tror vil styrke sammenhængen i behandlingen for en patientgruppe, som vi socialdemokrater rigtig gerne vil gøre noget ekstra for.
Læs gerne mere om aftalen på regionens hjemmeside