11.- 15. JUNI 2025
Overnatning på Folkemødet 2025
Socialdemokratiet i København kan igen i år tilbyde vores medlemmer overnatning til årets Folkemøde
Vi er glade for at vi igen i 2025 kan tilbyde vores medlemmer overnatning på Danhostel Sandvig i forbindelse med Folkemødet på Bornholm.
SIK tager fortrinsvis bookinger fra medlemmer af Socialdemokratiet i København, DSU København og Frit Forum København.
Alle overnatninger købt via Socialdemokratiet i København varer fra onsdag d. 11. juni til søndag d. 15. juni. Vi har fået en god pris fra Danhostel Sandvig på denne pakke og det er derfor kun muligt at booke til de fastlagte dage.
Ønsker du at forlænge opholdet på Danhostel Sandvig skal du tage direkte kontakt til Danhostel Sandvig på mail sandvig@danhostel.dk.
Danhostel Sandvig ligger mindre end 2 km fra Allinge Havn - Folkemødets centrum - og tæt på den naturskønne Hammerknude. Danhostel Sandvig, Langebjergvej 12, 3770 Allinge
Det kan vi tilbyde:
Vi råder primært over flersengsværelser med køjesenge, men har også enkelte andre værelsestyper. Alle senge/køjesenge er med gode madrasser, der er 90 cm brede.
Par, der får tildelt flersengsværelse med køjesenge, vil råde over én over- og én underkøje.
En booking gælder for overnatning inkl. leje af sengelinned og håndklæde samt morgenmad alle dage - dvs. ankomst onsdag den 11. juni og afrejse søndag den 15. juni 2025.
Værelsestype og priser:
Enkeltværelse: 4.250 kr. (udsolgt)
Dobbeltværelse: 5.500 kr. (udsolgt)
3sengs værelse: 6.150 kr. (udsolgt)
Seng på 3 sengsværelse: 2.050 kr. (udsolgt)
Seng på 4 sengsværelse: 2.050 kr. (Få sengepladser)
Seng på 5 sengsværelse: 2.050 kr.
Seng på 6 sengsværelse: 2.050 kr.
Seng på sovesal med 9 sovepladser: 1.150 kr. (udsolgt)
Sådan booker du:
Du booker dit ophold ved at sende en mail til organisationssekretær Christina Bennetzen: sekretariat@sockbh.dk
I din mail, skal du oplyse:
- Hvilken overnatningsmulighed, du er interesseret i
- Om du har særlige ønsker om, hvem du deler værelse med
Værelserne plejer at blive revet væk, så vent ikke for længe med at booke din plads til årets Folkemøde.
Hvornår er din booking endelig og kan ikke annulleres
Book meget gerne i god tid. Du vil snarest efter booking få besked om, hvilken overnatningsmulighed vi kan tilbyde dig samt link til betaling.
Din booking er først endelig, når vi har modtaget din betaling.
Det vil være muligt at fortryde sin reservation frem til og med den 28. februar 2025.
Reservationer der annulleres efter den 28. februar 2025, vil ikke blive refunderet.
Bemærk, at du selv skal sørge for transport til og på Bornholm.