Deltag i debatten om balancen mellem land og by
Baglandsmøde på Christiansborg med Mette Reissmann og Asbjørn Reissmann

Kære medlem,
Vil du være med til at forme Socialdemokratiets politik om balancen mellem land og by? Så kom til vores debatmøde og giv din mening til kende!
I Danmark skal der kun bo 200 mennesker, førend man kalder det en by.
Land og by er længe blevet talt op som store modsætninger. Politik med fokus på landdistrikterne sker på bekostning af byen og omvendt. Men Danmark er for lille et land til at have den modsætning, og en insisteren på hele tiden at have konflikten mellem land og by gavner ingen af os - faktisk skader det os alle
For landdistrikterne kan hjælpes økonomisk og strukturelt i form af placering af nye statslige arbejdspladser. Men det skal ikke ske på bekostning af hovedstaden eller de øvrige store byer. Det er uhensigtsmæssigt. Hvis vi taber de store byer ved næste valg, taber vi ledelsen af landet.
Vi har brug for hinanden, og derfor skal en negativ diskurs og retorik stoppe nu.
Kom og vær med !
Der skal etableres en brobygning mellem land og by. Vi skal stoppe med at skabe kløfter – både retorisk og konkret. Folk, der bor i provinsen, er glade for det og er trætte af at blive talt nedsættende om eller føle sig oversete. Det samme er byboerne, som får at vide, at de skal holde mund og nyde deres café latte, selvom nogle af de sværeste liv faktisk leves i byerne
Derfor skal vi drøfte:
Hvor er der udfordringer og muligheder, der er fælles? Hvordan kan land og by inspirere og lære af hinanden? Kan vi lave en geografisk afdækning af, hvor er der potentiale for organisk vækst? Hvor er der allerede gang i noget godt, som skal stimuleres? Hvor kan vi skabe et bæredygtigt øko-system med iværksættere, erhvervsliv, uddannelsessteder og boliger? Hvad med byerne? Hvordan styrker vi dem?
Det er mandag 12.05.25 kl. 16:30-18:00 (kom mindst 15 min før pga. sikkerhedstjek!)
Lokale: Det Socialdemokratiske gruppeværelse på Christiansborg.
Aftenens værter er Mette Reissmann, 8. kreds Valby og Asbjørn Reissmann, 9. kreds, Vesterbro. Begge kandidater til KV´25.
Pris: 25 kr.
Tilmelding på NemTilmeld https://sockbh.nemtilmeld.dk/230/
Tilmeldingsfrist den 9. maj kl. 12.00.
Der vil være kaffe, te og småkager til mødet.