Kære socialdemokrat
I 2025 er der kommunalvalg. Det bliver et vigtigt valg for os og for København. Valgkampen bliver både sjov og hård, for vi kommer til at skulle kæmpe for hver en stemme.
For at sætte godt gang i arbejdet, vil jeg gerne se jer alle til en stor fest.
Fredag d. 21. februar kl. 16:30 – 23:00 på Pladeværkstedet på Refshaleøen. En fantastisk sal til en god eftermiddag og aften.
Kasper Stisen, der er kandidat til kommunalvalget, vil være aftenens konferencier og lede os gennem sang, debat, taler, quiz, DJ-battle og meget mere.
Programmet vil løbende blive offentliggjort på begivenhedens Facebook-side. Det vil desuden blive sendt ud på mail til SIKs medlemmer op til festen. Alle er velkomne! Programmet får både indhold til børn, unge og ældre.
Jeg håber, at se mange af jer til en god fest.
Bedste hilsner
Pernille Rosenkrantz-Theil